Nicholas' karpetur til Bulgarien.


Et af Roskilde Sportsfiskerklubs dygtige juniorer, Nicholas Bronze, har i efteråret 2009 besøgt Bulgarien på en spændende karpetur.


Da vi holdt juleafslutning, fortalte Nicholas meget levende om turen, mens han viste videoer og billeder. Vi så også noget af det grej, han havde brugt til fiskeriet. Her er lidt om de oplevelser, han og en kammerat havde på turen.


Turen til Montana Lake i Bulgarien var arrangeret af Lystfiskerhjørnet. 7 deltagere var med på den spændende tur efter søens flotte karper. Der blev i alt fanget 48 fisk.


Nicholas og hans makker fik tilsammen 23 fisk, hvoraf de 12 var Nicholas'; 8 af Nicholas' 11 karper vejede over 10kg - den største var en skælkarpe, der vejede hele 18.5kg. Foruden karperne fangede Nicholas en flot stør på 12.5kg.


Fiskene blev fanget på blåbær boostede gigamajs. Nicholas fiskede med 15-20cm langt karpeforfang af materialet flourocarbon 20lb med en str. 8 enkeltkrog.


Ud over fiskeriet bød turen på nogle flotte naturoplevelser. Søen ligger meget smukt omkranset af træklædte bjerge. Nær deres lejr levede en del hunde, som de fodrede lidt.


Turens deltagere gik heller ikke sultne omkring, idet der hver dag blev roet masser af dejlig mad over til dem, bl.a. fik de om morgenen bragt varme spejlæg.

 

Se billederne af et par af de flotte fisk i Juniorernes galleri.

 

Inger Gottlieb

Tilmeldning skal ske ved at henvende

sig til Palle Frese     


Tlf.: 27 24 55 60)  eller  mail: pallefrese@mail.dk

   


Adresse


Roskilde Sportsfisker Klub,

Vestergade 17, 4000 Roskilde        


Tælleren er fra 07.03.2017   

Copyright © Roskilde Sportsfisker klub 2016. All rights reserved.

counter