Tur til Canada
Jeg har været en tur til Canada på familie besøg, jeg fik tid til at fiske lidt.
Første gang var vi ude i båd i en meget flot sø uden at fange noget, men flot natur. Vi skulle lige prøve i et vand reservoir inden vi tog hjem; vandet var meget klart, men ingen fisk.
Næste gang fik vi ikke fisket, da vejret blev blæst og regn.
Sidste tur blev jeg hentet i en Truck af Mark. Vi fiskede først i Colombia River, hvor de andre fangede fisk og jeg spurgte hvad det var for fisk? Squaw Fish - Hvorfor kalder i dem det? Jo - de har ingen tænder lige som indianerkvinderne og så smager de ikke godt. Vi kørte til et nyt sted, hvor vi gik langs floden et langt stykke over væltede træstammer i regnvejr.
Vi stoppede ved en pool og jeg fik 2 små ørred på flue; fik ikke taget nogle billeder, for her måtte også være store fisk til foto albummet. Efter en lille times tid skulle vi videre; jeg undrede mig lidt over det - hvorfor flytte når der var fisk. Jeg fik senere at vide, at jeg ikke havde licens til at fiske i floden og var jeg blevet taget ville det havde været meget dyrt - nå men det gik jo godt.
Vi fiskede lidt et anden sted, hvor strømmen var stærk; de andre fiskede med så store blink, at de havde været gode på Øresund Jeg nød rigtig naturen der ovre; den er flot og de andre så en bjørn. Jeg fik ikke set den, men så en masse hjorte.
Jørgen Jansson