ROSKILDE SPORTSFISKERKLUB

FISKEKLUBBEN FOR BØRN, UNGE, SENIORER OG PENSIONISTER

Til klubmesterskab i Sorø

 

Jeg havde glædet mig til dagen, hvor jeg skulle til Sorø og forsvare min klubmesterskabstitel, som jeg vandt sidste år. Vejret var perfekt - solskin og ikke så meget vind. Det skulle nok blive en dejlig dag.

 

Da vi ankom og havde fået rigget vores stænger til, gik jeg ned til bådebroen og kastede en wobler tæt på sivene - og hug! så sad der en lille gedde på krogen. 300 g, men uden for konkurrence. Fangsten gjorde dog, at jeg tænkte - så er her i hvert tilfælde fisk, der gider at hugge.

 

Konkurrencen blev fløjtet i gang og Theis, min far og jeg sejlede ud og lagde os på 2-3 meter vand vest for Sivøen, hvor der skulle være gode chancer for at fange både gedder og aborrer. Vi lå derude sammen med de tre andre både, så vi var ikke alene om den taktik. Efter en time uden fangst sejlede vi vestpå og fiskede resten af formiddagen langs søbredden mens vi sejlede tilbage mod klubhuset. Vi fangede intet og det var der heldigvis ingen andre der havde gjort, så jeg tænkte "så er det i eftermiddag, jeg skal fange fisken."

 

Efter frokosten og opgaverne, som jeg klarede godt, sejlede vi ud igen. Denne gang sejlede vi bare over på den modsatte bred og lod os drive med vinden over mod bunden af søen. Der gik ikke lang tid, før jeg havde hug - "endelig" tænkte jeg. Det var en gedde, kunne jeg mærke. Gedden kom hurtigt og sikkert op i båden. 1,8 kg og 60 cm.

 

Vi drev videre og nåede helt ned i bunden af søen, hvor vi kastede anker. Og så var der lige pludselig hug igen. Denne gang kunne jeg mærke, at det var et tungere hug - nok en større gedde. Fisken fightede godt i 5-6 minutter og var inde under båden et par gange og også lige ved at vikle sig rundt om ankertovet - men jeg fik brugt dens kræfter op og fik den håndlandet sikkert i båden. Gedden vejede 3,8 kg og målte 78 cm. Mon ikke mesterskabet var hjemme nu?

 

På vej tilbage til klubhuset fandt vi lige et hul, hvor der stod nogle små aborrer, så jeg nåede også at fange et par stykker af dem, inden vi som de sidste lagde til ved bådebroen.

 

De mange timers tålmodige fiskeri gav gevinst - jeg fik flest point og vandt klubmesterskabet endnu engang.

 

Det blev en dejlig dag.

 

Laurits

 

Tilmeldning skal ske ved at henvende

sig til Palle Frese

 

Tlf.: 27 24 55 60) eller mail: pallefrese@mail.dk

 

Adresse

 

Roskilde Sportsfisker Klub,

Vestergade 17, 4000 Roskilde

 

Copyright © Roskilde Sportsfisker klub 2016. All rights reserved.

counter

Tælleren er fra 07.03.2017