Juniorernes klubmesterskab 2014 den 6. september


Syv juniorer, en 9-årig lillebror og 5 forældre mødtes i Sorø for at afvikle RSK64’s junior klubmesterskab 2014. Vejret var flot solskin og det var varmt fra morgenstunden.


I gruppen var forsvarende og 2 tidligere klubmestre, og de var alle sikre på at de ville vinde igen. Nu skulle der dystes.


Brian fra Sorø Lystfiskerforening gav gode råd om fiskeriet og foreslog, at man roede ud til Sivøen, hvor der er 2-3 m dybt. Alle fik udleveret en svømmevest og blev fordelt i bådene med 2 juniorer og en voksen til at ro - dog måtte de to ældste - Alex og Tommy selv slide med årerne. Familien Vollmer fik båden med plads til 4 personer - lige nok til far, mor, lillebror og Simon. Kl. 9.15 var alle klar, grejet stuvet og bådene forsvandt mod Sivøen.


Kl. 12.30 var alle tilbage ved klubhuset og kunne fortælle, at ingen havde haft fiskeheld - de fleste havde haft ’næsten bid’, men der var ikke landet fisk.


Efter frokosten var det tid for dagens opgaver på land. Der var i år 7 poster: 2 x Bind knuder, Fiskemissionen, Fiskenes levesteder, Kasteteknik (præcision & længde), Munkholmbroen og Nye mindstemål.


Alle opgaver blev løst med stor energi og mange panderynker.


Laurits kastede så præcist, at duppen landede midt i den plade, han kastede efter. Simon var kun 70 cm fra.


Længste kast var Simons (54,4 m) med Emil lige efter (51 m) og Tommy kastede 50,3 m.


De fire bedste resultater fra opgaverne lå så tæt op ad hinanden, at en enkelt skalle kunne give udslaget.g


Så skulle alle i bådene igen og der blev fisket til kl. 16.30. Simon havde fanget en lille skalle, og Alex kunne præstere en stor skalle på 25 cm og 200 g. Ingen andre havde fangster. Nogle opgav at fiske fra båd efter en times tid og fiskede videre fra bådebroen - uden resultat. Den sidste båd kom ind -  og så var der en klubmester. Alex havde fanget 2 gedder og to aborrer.


Mens deltagerne spiste de sidste rester af madpakkerne, blev der talt point sammen.


Pr. art: 10 point.


Pr. 100 g (rundet op): 2 point (kun aborrer over 25 cm og skaller over 20 cm vejes)


Pr. fisk under mål: 1 point


Laurits Aagaard van Hauen blev Junior Klubmester 2014 med 171 point (opgaver 37, fiskeri 134). Laurits fik vandrepokal fra Deki Sportspræmier og et fangstnet fra RSK.


Laurits fik desuden en grejæske med indhold skænket af Thorkild for største fisk.


Nr. 2: Alex Walther med 46 point (opgaver 32, fiskeri 14). Alex fik en fiskevest skænket af Thorkild.


Nr. 3: Simon Vollmer med 44 point (opgaver 33, fiskeri 11). Simon fik et spinnesæt.


Nr. 4 blev Emil Jørgensen med 34 point, Alexander Holm blev nr. 5 med 30 point, nr. 6 blev Tommy Fange-Larsen med 25 point og Theis A. B. Baasch blev nr. 7 med 20 point.


De fik alle grejpræmier.


Der var dagen igennem fint humør over hele linien og det er dejligt at opleve, at selv om juniorerne konkurrerer om at blive klubmester, hygger de sig sammen og giver hinanden gode tip om opgaverne, grej m.v. - kammeratskabet trives.


Efter oprydning var det tid til at køre hjem efter en fin dag hos Sorø Lystfiskerforening - et dejligt sted at gæste - og vi er allerede inviteret til at låne klubhus, både og sø til junior klubmesterskabet 2015.


 

Inger Gottlieb



 


 


 


Tilmeldning skal ske ved at henvende

sig til Palle Frese     


Tlf.: 27 24 55 60)  eller  mail: pallefrese@mail.dk

   


Adresse


Roskilde Sportsfisker Klub,

Vestergade 17, 4000 Roskilde        


Tælleren er fra 07.03.2017   

Copyright © Roskilde Sportsfisker klub 2016. All rights reserved.

counter