Sikken en dejlig fiskedag.


Ni drenge og en pige i alderen 8-15 år mødte op ved Ringsøen, da Roskilde Sportsfiskerklub den 4. august afholdt sit sidste Sjov Ferie arrangement i denne sommerferie. Deltagerne var både begyndere og de mere erfarne fiskere. Et par voksne og en 4-årig lillesøster var også taget med for at give gode råd eller bare kigge på.


Vejret var fint til fiskeri - stille og lidt overskyet - dejligt lunt, så der blev hygget, fisket, jublet  når der var bid og sukket, når rekordfisken hoppede af. Alle mulige agn blev prøvet - regnorm og kompostorm, spinnere, blink og majs ligesom fiskene var behørigt forfodret inden fiskeriet gik i gang.


Det varede ikke mange minutter før den første lille aborre sad på krogen. Der var lidt langt imellem fangsterne, men der blev dog fanget en del skaller og aborrer, mens gedderne lod vente på sig.


Pludseligt kom Tommy fra Gadstrup løbende med smil i hele ansigtet – for han havde fanget en gedde på lige knapt 40 cm. Der gik ikke lang tid, før han havde fanget to mere i samme størrelse. Så kunne det altså lade sig gøre at fange gedder der. Gedderne blev fanget på spinner.


Fire af de unge fiskere mistede gejsten undervejs, så de gik hjem før præmierne skulle fordeles.


præmien fik Tommy Fange-Larsen fra Gadstrup for den største gedde på 800g; han fangede også den første aborre og havde største         samlede vægt, men man får kun en præmie.

præmien gik til Rasmus Bager fra Lejre for at fange den største skalle, som vejede 108g.

præmien fik Morten Ohms fra Roskilde for en aborre på 84g


Kasper Ohms fra Roskilde fik præmie for en skalle på 58g, Christian Dyhrberg fra Roskilde fik præmie for en skalle på 46g og de samme gjorde Theis Kleven fra Lejre.


Der blev i dagens løb landet i alt 31 fisk foruden de mange, der hoppede af inden de nåede bredden.


Gedderne blev sat ud, så snart de var registreret. Aborrer og skaller blev opbevaret i keepnet, spande eller plastposer med vand, for når fiskeriet var forbi, blev fiskene vejet for at finde dagens vindere inden for hver art, hvorefter fiskene blev genudsat.


Inger Gottlieb

Roskilde Sportsfisker Klub, Vestergade 17, 4000 Roskilde

Tilmeldning skal ske ved at henvende

sig til Palle Frese     


Tlf.: 27 24 55 60)  eller  mail: pallefrese@mail.dk

   


Adresse


Roskilde Sportsfisker Klub,

Vestergade 17, 4000 Roskilde        


Tælleren er fra 07.03.2017   

Copyright © Roskilde Sportsfisker klub 2016. All rights reserved.

counter