ROSKILDE SPORTSFISKERKLUB

FISKEKLUBBEN FOR BØRN, UNGE, SENIORER OG PENSIONISTER

Kredsmesterskab 2009

 

Kredsmesterskabet for Roskilde, Frederiksborg og København fandt i år sted søndag den 19. april. Roskilde Sportsfiskerklub havde et hold med bestående af Palle Mortensen, Per Barklund, Steffen Rud og Palle Frese. Der blæste en frisk vind og der kom noget regn da vi sejlede med Arresø ud fra Rungsted Havn. Steffen Rud og Palle Frese kom med Arresø mens Per Barklund og Palle Mortensen trak Hanne Berit. Vi sejlede mod Hven for at starte fiskeriet efter torsk og måske nogle fladfisk.

Jeg var heldig at fange en torsk over de 45 cm, det var mindstemålet i denne konkurrence. Det skete forholdsvis hurtigt og gav mig den fornødne gejst. Det fortsatte så med to rødspætter, en skrubbe og to torsk, hvor kun den ene var over målet.

Efter sideskiftet kæmpede jeg længe for at få nogle flere fisk og flere arter. På et tidspunkt sejlede skipperen mod nord for at finde nogle andre arter og da han stoppede fik vi at vide at der var muligheder for at fange kuller og flere af mine sidemænd fik hurtigt nogle kuller på dæk. Jeg var også heldig og fik to kuller den ene på 900 gr. personlig rekord for mig. Lige inden vi skulle stoppe fiskeriet lykkedes det at fange en ising der var et godt stykke over målet, det var art nr. 5. Steffen var også nået op på fem arter så det så helt godt ud for vores hold. Nu håbede vi bare at vores holdkammerater også havde gjort det godt. Steffen og jeg var blandt de fire bedste på vores båd.

Da vi nåede Rungsted og mødte vores holdkammerater viste det sig, at de havde lidt færre fisk end os, men vi mente nok at vi kunne slutte i toppen. Peter Ølgård, der var skipper på Hanne Berit havde bare sejlet rundt om Hven men det havde ikke givet så mange fisk, så deres humør var ikke så højt. Det gik nu meget godt alligevel, vi blev nr. 2 og blev kun slået af holdet fra fiskeklubben ”Fred og Humle”, der havde den nuværende danmarksmester på holdet. Vi var nu sikker på igen at komme med til DM for hold der i år skulle fiskes fra Korsør den 6. september 2009. Individuelt gik det også godt, Per blev nr. 11, Steffen nr. 7 og jeg var heldig at blive nr. 3.

 

Palle Frese

Tilmeldning skal ske ved at henvende

sig til Palle Frese

 

Tlf.: 27 24 55 60) eller mail: pallefrese@mail.dk

 

Adresse

 

Roskilde Sportsfisker Klub,

Vestergade 17, 4000 Roskilde

 

Copyright © Roskilde Sportsfisker klub 2016. All rights reserved.

Tælleren er fra 07.03.2017

counter