ROSKILDE SPORTSFISKERKLUBs  HAVFISKEFESTIVAL 2013 var nr. 49 i rækken. Det blev en noget blæsende tur i år med stærk vind fra syd øst. Temperaturen var omkring frysepunktet, så koldt var det, men det blev taget af deltagerne med godt humør.


Jeg var bådleder på Antares med Skipper Carsten, der sejlede i stedet for Hanne Berit, som havde maskinskade. Vi sejlede straks ned til Hven for at komme lidt i læ. På Antares blev der fanget 26 torsk, så det var spændende hvad de andre både havde fanget.


Kl. 15 var alle både i havn og fiskerne stillede sig pænt i kø for at få indvejet dagens fangster. Resultaterne blev tastet ind i computeren, mens snakken gik lystigt blandt fiskerne om mistede fisk, kulden og drilagtigt grej. 


Kl. 16 var vi klar til uddele de flotte præmier, der havde en samlet værdi af ca. 30.000 kr.


Nr. 1 og vinder af Roskilde Havfiskefestival 2013 med 217 point blev Henrik Karlsen, der modtog Guldmedalje, ABU's vandrepokal, Check på 3.000 Kr. skænket af vognmand Søren Piil, Birkerød, en Skil Vacuum Cleaner fra Stark Ledreborg samt en havtur med Sværd.


Nr.2 blev Palle Mortensen med 112 point. Han modtog sølvmedalje, Egon Riis' mindepokal, Check på 2.000 Kr. fra Roskilde Sportsfiskerklub, en Skil Slagboremaskine fra Stark Ledreborg og en havtur med Sværd.


Nr.3 blev Sten Dyhr Nielsen med 104 point. Han modtog bronzemedalje, Jan og Bo's vandrepokal, Check på 1.000 Kr. fra Roskilde Sportsfisker klub, Shimano Boat/Trolling Pack samt en havtur med Findus.


Vi havde igen i år en Junior præmie, som gik til Victor Rud Førsterling, der blev nr. 22 ud af 82 deltagere. Hans samlede præmier var en Bahco Skruetrækker m/ bits fra Stark Bønnelycke, en bog (Rapala legendary Fishing Lures) skænket af Normark.dk, en R.T. cap fra Roskilde Sportsfiskerklub og en håndfuld blæksprutter fra Hunters House.


Præmien for største fisk blev vundet af Henrik Karlsen som fik 1 Fl. Champagne fra Roskilde Sportsfiskerklub samt pokal skænket af Deki Sportspræmier.


Bedste båd blev Findus som fik 3 Fl.Rødvin fra Roskilde Sportsfiskerklub. Nr. 2 blev Antares og Nr. 3 blev Arresø; begge fik vin fra Roskilde Sportsfiskerklub.


Der blev fanget i alt 147 fisk fordelt på 188 Kg.



Til slut en stor tak til vores sponsorer; uden dem kunne vi ikke have en så flot præmieliste.

 

Roskilde Sportsfiskerklub.


Jørgen Jansson


Formand


Tilmeldning skal ske ved at henvende

sig til Palle Frese     


Tlf.: 27 24 55 60)  eller  mail: pallefrese@mail.dk

   


Adresse


Roskilde Sportsfisker Klub,

Vestergade 17, 4000 Roskilde        


Copyright © Roskilde Sportsfisker klub 2016. All rights reserved.

counter

Tælleren er fra 07.03.2017