Foredrag om fiskeri i Nordnorge.


Onsdag den 3. marts 2010 fortalte Hans Hagerup i Vor Frue Sognegård om fiskeriet i det nordligste Norge.


Hans Hagerup har tidligere ejet og været skipper på Bonito. Vi hørte om hans firma Norway Guide Fishing, der arrangerer guidede fisketure i farvandene omkring Havøysund. Området huser Norges tætteste bestand af helleflyndere, men der fiskes også efter torsk, kuller og rødspætter, der når en vægt på op til 3,6kg. Rødfisk, der fiskes på 300m dybde og plettet havkat er også populære emner. Foruden fiskeri er der i området mulighed for at besøge Nordkap, nordeuropas største fuglefjeld eller biludflugter i den smukke natur.


Der blev i 2009 fanget kolossale helleflyndere over 100-120kg - i den vægtklasse er flynderne over 2m lange, men han regner med at de nuværende rekorder ikke holder længe. Hans Hagerup fortalte om, hvordan indstillingen til at genudsætte fangsterne havde ændret sig de sidste år, så rigtig mange flotte fangster sættes ud igen.


Foredraget, der blev krydret med billeder af fangsterne og videoer med spændende fights, var velbesøgt af både juniorer og seniorer.

Tilmeldning skal ske ved at henvende

sig til Palle Frese     


Tlf.: 27 24 55 60)  eller  mail: pallefrese@mail.dk

   


Adresse


Roskilde Sportsfisker Klub,

Vestergade 17, 4000 Roskilde        


Copyright © Roskilde Sportsfisker klub 2016. All rights reserved.